David Bjerre f. 1969

David Bjerre

Han er en kunstner, der kan lide at udvikle sig. Det ultimative for David Bjerre er at opløse forskellige stilarter og teknikker og få det til at samle sig på en ny måde. Et kendetegn ved hans malerier er de fluorescerende farvevalg.

David fortæller: “Det var en glidende overgang med de fluorescerende farver. Jeg synes, at de giver et stærkt udtryk. Derfor har jeg lige så stille bevæget mig hen imod fluorescerende farver. De farver er min styrke. Der er ikke mange kunstnere, der maler med de farver. Jeg har taget et bevidst valg. Fluorescerende farver, masser af lak og fuld skrue på. Jeg har forsøgt at udvikle mig til mit eget udtryk. Kunst der er skabt med min krøllede hjerne.” Derfor kan David faktisk blive glad, hvis nogle kommer ind og siger: “Hold kæft, hvor er det grimt” –  for så ved han, at han har ramt noget. “Der er ingen der maler som mig – i min optik er enhver kunstner unik”.

 

 

Hvis du er interesseret i at komme og se på et bestemt værk, bedes du kontakte os først. Værket kan netop været blevet solgt eller stå i depot.

Det begynder med en tilfældig streg på et lærred. En nysgerrig kriblen i maven. Hvad sker der nu? Hvor skal jeg hen? Min egen eksistens sættes på "standby", og legen i farvernes og formernes univers tager sin begyndelse som en sansefuld vandring i fantasiens land. Jeg er kunstner af tiden. Inspirationen til mit univers findes i nuet, samtidens dilemmaer, mødet mellem mennesker, tonen der rammer øret, tanken og tilfældigheden... Livet. Set gennem farver.

Jeg balancerer på en knivsæg mellem det abstrakte, det figurative, det skarpe, det bløde, det vilde og det stille. Dér - i orkanens øje og i mit vindue til verden - står jeg. 
For mig er det færdige billede ikke målet i sig selv. Målet er rejsen og den sansefulde og legende vandring derhen.

​En bevidst tilbedelse af det spontane og nu'et, når musikken spiller, kaffeduften breder sig i rummet, og jeg forsvinder ind i en verden, hvor det eneste sigte er at være ét med maleriet. Og pludselig står det der. Maleriet, drømmen, historien. Måske vidste jeg ikke, at det sidste penselstrøg blev det sidste penselstrøg. Men jeg mærker øjeblikket, hvor min rolle er udspillet, og vandringen er forbi. Fra det øjeblik lever værket sit eget liv og defineres alene af modtageren, der ser, mærker og fornemmer.

Herfra kan sjælen vride sig, tåren kan trille, eller smilet kan bevæge sig op over ørerne.

Velkommen til mit univers. 

David Bjerre