Galleri Beck

Om galleriet

Galleri Beck er et førsteklasses udstillingssted, der ligger i Nordjylland, hvor naturen veksler mellem det barske og det smukke, som understøttes af et dragende himmellys. Den særlige nordjyske puls lever i det spændende galleri, der er anerkendt for at vise kunst af høj kvalitet. Galleriet er et must for alle kunstelskere. Det har eksisteret i over 50 år og præsenterer en alsidig kunst med vægt på malerier fra veletablerede kunstnere. Supplerende for øjet er eksklusive kunststykker i bronze og keramik. Alle kunstnere er specielt udvalgte med fokus på originalitet og variation. Navnet Galleri Beck er kendt vidt omkring, både som kunsthandel og som seriøst galleri, hvor man ikke går forgæves. Stedet er interessant og udstiller såvel kendte kunstnere som morgendagens stjerner. Galleriet har et sikkert blik for de nye talenters udforskende kunst, der understøtter stedets mangfoldighed. Det giver de besøgende en unik mulighed for at nå vidt omkring i kunstens verden. Galleriets lyse og velindrettede udstillingsrum danner ramme om smagfulde ophængninger af galleriets faste kunstnere samt separat- og gruppeudstillinger. Atmosfæren er uhøjtidelig. Gæsterne har ro til at iagttage og fordybe sig i de mange kunstværker eller få en afslappet snak med indehaveren, der virtuost formidler viden om den enkelte kunstner.

Galleri Beck tilbyder en eksklusiv rådgivning i forbindelse med køb af kunst og udsmykning af private hjem og erhvervsvirksomheder i hele Danmark. Galleriet er eksperter i at ramme den stil, der favner rummets æstetik og understøtter den eksisterende kunst.

Med over 1000 værker i magasinet er der noget for enhver smag, og samtlige værker er præsenteret på galleriets hjemmeside. Gæster der ønsker at se på et bestemt værk, kan med fordel kontakte galleriet i forvejen, da værket netop kan være solgt eller evt. stå i depot.

Galleri Beck 2020
Galleri Beck

Kunstner: Ole Hedeager
Galleri Beck

Kunstner: Simon Aaen
Galleri Beck

Kunstner: Henrik Busk Andersen
Galleri Beck

Kunstner: John Normand
Galleri Beck

Kunstner: Gitte Degnemark
Galleri Beck

Kunstner: Kaare Norge
Galleri Beck

Kunstner: Tove Andresen
Galleri Beck

Kunstner: Henrik Busk Andersen
Galleri Beck

Kunstner: David Bjerre
Galleri Beck

Seriøst kunsthandel siden 1962

K. Worm Beck (f. 1929) som er grundlægger af Galleri Beck, er oprindelig morsingbo og handelsuddannet. Allerede i sin ungdom var han kunstinteresseret og sideløbende med sin stilling som materielforvalter på Flyvestation Aalborg begyndte han at sælge malerier i sin fritid. Det foregik primært ved at arrangere kunstudstillinger på forskellige hoteller og haller i de større jyske byer.

K. Worm Beck
K. Worm Beck

Det første egentlige galleri blev åbnet i Borgergade i Aalborg centrum i 1964.

Galleri Beck i Aalborg ca. 1966
Galleri Beck i Borgergade i Aalborg

Pladsen blev hurtigt for trang og i 1971 flyttede Beck med familien til Ravnstrup ved Hjallerup, hvor en nedlagt købmandsgård blev moderniseret og omdannet til en kunsthandel på ca. 600 m2.

Kunstgaarden ved Hjallerup 1980
Kunstgaarden

Stedet blev kaldt Kunstgaarden, men bibeholdt også navnet Galleri Beck. Nu kunne Beck kalde sig kunsthandler på fuld tid, og kunstelskere fra hele landet har ofte besøgt ham og fået en hyggelig snak om kunst. Udover kunst var der også en udvalg af antikviteter og ægte tæpper. Efter at have drevet Kunstgaarden i Ravnstrup i 37 år valgte han i 2007, i en alder af 79 år, at sælge bygningen og sammen med hustruen starte et nyt galleri i Brønderslev. Dels for at have en mindre sted, som var lettere at vedligeholde og dels for at være tættere på sønnen Lars og børnebørnene.

Poul Anker Bech udstilling i 2011
Galleriet i Brønderslev åbnede i 2011

Sønnen Lars Beck overtog officielt galleriet i 2014 og der kom mere fokus på moderne samtidskunst. Galleriet er siden blevet udvidet og renoveret. Selv om nye kunstnere har indtaget galleriet, har de mere klassiske kunstnere som Engelund, Hofmeister og Poul Anker Bech stadig deres plads i galleriet.

North kunstmessen i Aalborg 2019
North 2019

Åbningstider

Mandag sms først
Tirsdag 10.30 - 17.00
Onsdag 10.30 - 17.00
Torsdag 10.30 - 17.00
Fredag 10.30 - 17.00
Lørdag 10.00 - 12.00
Søndag lukket

Vigtig info før du kommer

Hvis du er interesseret i at komme og se på et bestemt værk, bedes du kontakte os først. Værket kan netop været blevet solgt eller evt. stå i depot.

Tilmeld nyhedsbrevet

Galleri Beck

Markedsvej 60
9700 Brønderslev
tlf/sms +45 40 60 60 80
mail@galleribeck.dk